Indenrigs- og boligministeren får særlig rådgiver

24-05-2022

Indenrigs- og Boligministeriet har ansat Thomas Schjødt som særlig rådgiver for indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen med virkning fra den 24. maj 2022.

Han vil varetage rådgivning af ministeren og deltage i ministeriets presse- og informationsarbejde.

Thomas Schjødt har flere års erfaring i politisk rådgivning af Socialdemokratiet, herunder både som presse- og kommunikationskonsulent, politisk rådgiver og senest souschef samt særlig rådgiver for udviklingsministeren.

Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2016.

 

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Cecilie Rex Selmer, crs@im.dk, tlf. 72 28 24 17