Regeringen vil afsætte 123 mio. kr. til styrkelse af demensområdet

16-10-2023

Antallet af mennesker med demens, der får antipsykotisk medicin er fortsat for højt, og ventetiden på udredning for demens er alt for lang. I SSA-forhandlingerne lægger regeringen derfor op til at afsætte 123 mio. kr. i perioden 2024-2027 for at styrke demensindsatsen gennem flere konkrete tiltag.

Brugen af antipsykotika til mennesker med demens er stort set uændret siden 2016. Det viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Dette på trods af mål fra demenshandlingsplanen fra 2016 om, at brugen af antipsykotisk medicin skal reduceres med 50 pct. inden udgangen af 2025.

Samtidig er der alt for lange ventetider på udredning flere steder i landet, hvor borgere risikerer at vente mange måneder på at blive udredt. Tidlig opsporing og udredning er en forudsætning for, at mennesker med en fremadskridende demenssygdom kan få tilbudt relevant behandling, og en tidlig indsats er derfor væsentlig for kvaliteten af et efterfølgende sygdomsforløb.

Regeringen vil nedbringe brugen af antipsykotika og styrke udredningen på tværs af landet og lægger derfor op til at afsætte 123 mio. kr. samlet i perioden 2024-2027 fordelt på en række af initiativer. Det sker som led i forhandlingerne om SSA-reserven.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

”Siden jeg præsenterede den første nationale demenshandlingsplan i 2016, har det været et erklæret mål, at vi skal have nedbragt forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens, og det er selvfølgelig utilfredsstillende, at det ikke er lykkedes. Det viser med al tydelighed, at der er behov for at løfte kompetencerne og vidensniveauet på området på tværs af sundheds- og ældreområdet. Vi skal også have styrket udredningsindsatsen, så man hurtigere kan blive udredt og få tilbudt relevant behandling, rådgivning og støtte. I dag er ventetiden på at komme til nemlig alt for lang. Og dermed stiger risikoen for, at demenssygdommen udvikler sig hurtigere, end man kunne have forhindret, og at symptomer, der kan behandles, ikke bliver det.”

Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

”Alt for mange mennesker med demens får antipsykotisk medicin – på trods af at vi ved, at det har mange negative bivirkninger. Det er simpelthen ikke godt nok, når vi samtidig ved, at nærvær, bevægelse, genkendelighed og fordybelse er med til at hjælpe ældre borgere med demens. Regeringen har derfor bl.a. taget initiativ til at nedsætte en national alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens og videreføre demensrejseholdet. Disse initiativer skal være med til på sigt at understøtte en hverdag, hvor det enkelte individ i højere grad imødekommes med den omsorg, de har brug for, så de så vidt muligt kan få en alderdom med livsglæde.”

Regeringen vil lancere initiativer målrettet udredning og nedbringelse af forbruget af antipsykotika

Regeringen vil styrke indsatsen for at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin ved at afsætte midler til at informere, opkvalificere og fastholde de rette kompetencer hos de fagprofessionelle på demensområdet. Det gælder både for sundhedsprofessionelle i kommunerne, almen praksis og på hospitalerne.

For at nedbringe forbruget af antipsykotika til personer med demens skal det være nemmere for både regioner og almen praksis at følge udskrivningsmønstre og relevant data på tværs af sektorer. Dertil vil regeringen styrke arbejdet i almen praksis om erfaringsudveksling af ”best practice” om brugen af antipsykotika til borgere med demens.

På udredningsområdet foreslås det at iværksætte et forsøgsprojekt, der skal løfte kvaliteten af udredning af demens på tværs af landet via bedre dataunderstøttelse og en øget udredning i almen praksis med henblik på at gøre udredningen mere effektiv. Derudover en videreførelse midler allokeret til mere specialiserede og tværfaglige udredningsenheder.

Nye initiativer bygger oven på indsatser lanceret sidste år

Regeringen vil med de nye initiativer lancere en indsats, der bygger oven på en række af allerede vedtagne initiativer på demensområdet som en del af aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026.

Der blev i den forbindelse afsat 66,5 mio. kr. til demensområdet. Det drejer sig blandt andet om nedsættelse af en national alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin, som samler centrale aktører på tværs af sektorer og faggrupper til en fælles målrettet indsats for at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Der er derudover igangsat en afprøvning og videreudvikling af en praksisnær model til plejeenheder og kommuner, der kan støtte arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens.

Regeringen og aftalepartierne har yderligere besluttet at videreføre demensrejseholdet, samt afsat midler til en erfaringsopsamling og status på opfyldelse af Demenshandlingsplanens nationale mål. Sidstnævnte initiativ kan bidrage til en fælles forståelse af, hvor der evt. fremadrettet kan være behov for at sætte ind med henblik på at styrke indsatsen på demensområdet efter 2025.

Fakta

  • Knap 7.600 ældre borgere med demens har indløst mindst én recept på antipsykotika i 2022. Det svarer til 19,6 pct. (I 2016 var tallet også 19,6 pct.)
  • Der er markante geografiske forskelle på hvor mange borgere med demens, der bruger antipsykotika. Højest ligger Region Hovedstaden med 21,1 pct. Og lavest Region Nordjylland med 16,8 pct.
  • Region Hovedstaden (1,1 procentpoint) og Region Syddanmark (1,4 procentpoint), er de to eneste regioner, hvor der er sket et fald i brugen fra 2014 til 2022. Dog har begge regioner fortsat den højeste andel i behandling med antipsykotika generelt.
  • Brugen af antipsykotika blandt ældre borgere med demens og en psykiatrisk diagnose er over tre gange så høj som for ældre borgere med demens uden en psykiatrisk diagnose.
  • Cirka dobbelt så mange ældre borgere med demens, som bor på plejehjem (27,3 pct.) er i behandling med antipsykotika i 2022, sammenlignet med ældre borgere med demens, der bor i eget hjem (13,8 pct).
  • På landets 23 klinikker varierer ventetiden til undersøgelse fra 1 uge til 69 uger. Gennemsnittet for de 23 klinikker (ikke pr. borger) er knap 24 uger.
  • I gennemsnit modtog 70 pct. af landets borgere på 65 år eller ældre en specifik demensdiagnose som deres første demensdiagnose på et offentligt sygehus i 2022. Den nationale målsætning herfor er 80 pct.

Pressehenvendelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressevagt:
Tlf.: 21 32 47 27 (modtager ikke SMS)
Mail: pressevagt@sum.dk