Sidste år blev 99,9 procent af alle kræftpatienter behandlet inden for reglerne om de maksimale ventetider.
Det fremgår af den første samlede årsopgørelse, siden en ny og forstærket overvågning af ventetiderne på kræftområdet blev indført af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Det skete som en reaktion på, at flere alvorligt syge kræftpatienter ventede for længe på behandling på Aarhus Universitetshospital.
Overvågningsmodellen var et af flere initiativer i regeringens genopretningsplan på kræftområdet, hvor regeringen også har afsat mere end 500 millioner kroner ekstra til blandt andet at styrke kapaciteten på landets kræftafdelinger fra 2023 til 2025.
Den nye overvågningsmodel har været i brug siden 1. januar 2024, og tallene taler for sig selv: Ud af i alt 251.786 kræftforløb i 2024 blev reglerne om de maksimale ventetider overholdt i 99,9 procent at tilfældene.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Kræftpatienter har krav på at blive hurtig udredt og behandlet, så de har de bedst mulige chancer for at komme godt igennem et sygdomsforløb. Derfor er det helt afgørende, at de maksimale ventetider overholdes, og den nye overvågning viser også, at stort set alle kræftpatienter kommer hurtigt til på sygehusene.
Ved udredning for kræft må der maksimalt gå 14 dage, fra den dato sygehuset modtager henvisningen til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning. Ved behandling af kræft må der maksimalt gå 14 dage fra patienten har givet samtykke til en konkret behandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.
Ifølge årsopgørelsen blev 94,43 procent af alle udrednings- og behandlingsforløb påbegyndt inden for de maksimale ventetider. I 5,47 procent af alle patientforløb var reglerne om maksimale ventetider overholdt, men de maksimale ventetiders frister overskredet. Det er dog sket i overensstemmelse med reglerne, fordi kræftpatienterne selv har ønsket det, eller fordi lægerne har vurderet, at det var bedst for den enkelte patients helbred. Kun i 0,1 procent af alle udrednings- og behandlingsforløb blev reglerne om de maksimale ventetider ikke overholdt. Det svarer til 262 forløb.
Læs årsrapport for 2024: Overvågning af maksimale ventetider på kræftområdet
Større fokus på individuelt tilrettelagte kræftforløb
Tidsfristerne i de maksimale ventetider kan overskrides i særlige tilfælde, hvor det for eksempel er til gavn for patientens helbredstilstand.
For nogle patienter kan det eksempelvis være en fordel at få et intensivt træningsforløb før kemobehandling eller operation, så deres fysik forbedres, og det minimerer risikoen for at få komplikationer efter behandlingen.
Den slags individuelt tilrettelagte forløb skal kræftpakkerne i højere grad kunne rumme. Derfor vil regeringen som led i Kræftplan V videreudvikle pakkerne, så de i højere grad tager højde for patienternes helbred og ønsker til forløbet.
Her skal der blandt andet bruges kunstig intelligens til at optimere behandlingsforløbet for den enkelte patient. Regeringen afsætter derfor et stort millionbeløb til både udbredelse og forskning i kunstig intelligens og brug af sundhedsdata med Kræftplan V.
Vi skal blive bedre til at skræddersy kræftforløbene til den enkelte patient uden at gå på kompromis med vores stærke patientrettigheder. Kræftpatienter er forskellige, og det skal kræftpakkerne i højere grad kunne tage højde for. For mange kræftpatienter kan få bedre effekt af deres behandling og færre komplikationer, hvis vi bliver bedre til tage flere individuelle hensyn, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Læs Kræftplan V: Et bedre liv med og efter kræft.Et bedre liv med og efter kræft