Europa-Parlamentsvalget afholdes søndag den 9. juni 2024

Valgbokse

Valg til Europa-Parlamentet skal afholdes i hele EU i perioden fra torsdag den 6. juni til og med søndag den 9. juni 2024.

Det seneste valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet blev afholdt søndag den 26. maj 2019. Det kommende valg i 2024 bliver femte gang i træk, at valget i Danmark holdes om søndagen.

Du kan brevstemme til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 og du kan brevstemme indtil torsdag den 6. juni 2024. Læs mere om, hvordan du brevstemmer.

De officielle valgresultater må først offentliggøres, når det sidste valgsted i EU er lukket.

11 partier og 169 kandidater stiller op til valget af de 15 danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Følgende 11 partier stiller op til valget:

A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF – Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
M. Moderaterne
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne
Å. Alternativet

Se partier i valgforbund og kandidater

Senest opdateret 14-06-2024