Ny rapport om retspsykiatrien: Større fokus på lovovertræderes mentale tilstand

17-12-2015

De senere år er der sket en stigning i antallet af danskere med psykiske lidelser, der idømmes en foranstaltningsdom for kriminalitet. En ny rapport giver en række mulige forklaringer på, hvorfor flere bliver behandlet i retspsykiatrien.

Fra 2001 til 2013 er der sket en stor stigning i antallet af danskere, som begår kriminalitet og ender i retspsykiatrien, fordi man vurderer, at de har en psykisk lidelse og har brug for behandling. Hvor der i 2001 blev afsagt 315 nye psykiatriske foranstaltningsdomme, var det tal i 2013 vokset til 733.

Det er uvist, hvorfor der er sket mere end en fordobling i antallet af nye retspsykiatriske foranstaltningsdomme på 12 år, men ifølge rapporten, som et fagligt ekspertudvalg har udarbejdet, er en af forklaringerne, at der er stigende opmærksomhed om den mentale tilstand hos lovovertræderne.

I hvert fald kan man konstatere, at der er sket en markant stigning i antallet af mentalundersøgelser af personer, der er tiltalt for lovbrud.  På 12 år er antallet mentalerklæringer næsten fordoblet fra 600 i 2002 til omkring 1.000 i 2014.

Og sundhedsminister Sophie Løhde mener, at det er positivt, at der tilsyneladende er en stigende opmærksomhed om lovovertrædernes mentale tilstand. Hun udtaler:

Jeg havde selvfølgelig gerne set et fald i antallet af retspsykiatriske patienter, men på den anden side er det positivt, at vi ikke straffer mennesker med psykiske lidelser, der ofte har begået mindre alvorlig kriminalitet, med fængsel.

Rapporten peger også på, at en medvirkende årsag til, at der er sket en stigning i antallet af foranstaltningsdomme, kan være en lovændring. I 2000 ændrede man fastsættelsen af længstetiden på foranstaltningsdomme for personfarlig kriminalitet i straffeloven. Tidligere var der ingen tidsbegrænsning på længden af foranstaltningen, men i dag fastsætter man i ca. 60 procent af sagerne en længstetid på 5 år. Og det betyder, at der afsiges flere domme.

Ekspertgruppen har også undersøgt, om stigningen i antallet af foranstaltningsdomme, kan skyldes en ændret retspraksis i Retslægelægerådet, eller at anklagemyndigheden rejser flere eller frafalder sigtelser. Men selvom det konstateres i rapporten, at det er meget sjældent, at anklageren frafalder en sigtelse, kan eksperterne ikke umiddelbart sige, om der er en sammenhæng mellem stigningen i foranstaltningsdomme og en ændret retspraksis.

Og eksperternes overordnede konklusion er da også, at der ikke er enkelte, klare årsager til stigningen i antallet af foranstaltningsdomme, men at udviklingen skyldes flere faktorer, der hver især kan forklare, hvorfor flere i dag havner i retspsykiatrien.

Eksperterne kan ikke pege på enkeltstående årsager til, at vi de senere år har set en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter. Og derfor kan man ikke bare sætte ind med et konkret tiltag, som kan standse udviklingen. Men generelt handler det om, at vi skal blive bedre til at forebygge, at mennesker med psykiske lidelser begår kriminalitet, og at dem, der allerede har fået en foranstaltningsdom, ikke igen kommer på kant med loven.

Siger Sophie Løhde og peger på, at det er afgørende, at samarbejdet på tværs af de relevante myndigheder er velfungerende:

Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem psykiatrien, de sociale myndigheder og politiet, for i fællesskab kan de være med til at sikre, at der følges op over for de retspsykiatriske patienter, og at de får den hjælp, de har brug for. Og så skal vi også lære af de mange projekter, som bl.a. i satspuljeregi er gennemført eller er i gang rundt om i landet.

Siger Sophie Løhde, der i det nye år vil gøre status på de senere års satspuljeaftaler inden for psykiatrien med satspuljepartierne.

I begyndelsen af 2016 vil ministeren desuden invitere både repræsentanter for patientforeninger og myndigheder til møder for at drøfte ekspertgruppens rapport om retspsykiatrien.

Læs rapporten 'Kortlægning af retspsykiatrien – mulige årsager til udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter samt viden om indsatser for denne gruppe' 

Kortlægningen af retspsykiatrien er udarbejdet af en faglig ekspertgruppe, der blev nedsat i januar 2015, bestående af repræsentanter for Danske Regioner, KL, Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Undervejs er SIND, LAP og Bedre Psykiatri blevet orienteret om gruppens arbejde.

Fakta om retspsykiatrien

Rapporten peger på en række udviklingstendenser inden for retspsykiatrien, eksempelvis:

  • Stigning i antallet af nye foranstaltningsdomme og retspsykiatriske patienter
    Gennem de seneste 12-13 år er der sket en stigning i antallet af personer, der får en foranstaltningsdom og dermed også i antallet af retspsykiatriske patienter. I 2013 blev der afsagt 733 nye psykiatriske foranstaltningsdomme.
     
    Til sammenligning var det i 2001 315. I 2014 var der 4.393 patienter i retspsykiatrien. I 2001 var antallet af patienter 1.445.
       
  • Flere behandles ambulant
    Hovedparten af de retspsykiatriske patienter behandles ambulant – de er altså ikke indlagt. I 2014 var 4.153 personer i ambulant behandling. Til sammenligning var det 2.343 patienter i 2007.  
      
  • Flere sengepladser i retspsykiatrien
    I perioden fra 2007 til 2014 er antallet af retspsykiatriske sengepladser vokset med 46 pct.

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet