Parlamentarikere og ministre fra hele Norden mødtes i går i den islandske hovedstad Reykjavik, hvor Nordisk Råd bl.a. skulle drøfte Nordisk Ministerråds forslag om, at de nordiske lande til næste år skal begynde at udveksle oplysninger om sundhedspersoner i det europæiske informationssystem, Internal Market Information (IMI).
På topmødet gjorde den danske sundhedsminister Sophie Løhde rede for ministerrådsforslaget, der udspringer af, at Danmark og de øvrige nordiske lande i januar 2016 vil implementere et revideret EU-direktiv, som på en række områder overflødiggør en nordisk overenskomstaftale – den såkaldte Arjeplog-aftale fra 1993. Det gælder bl.a. aftalens artikel 18, som hidtil har forpligtet landene til at udveksle oplysninger om sundhedspersoners autorisationsfratagelser og -indskrænkninger.
De nordiske lande vil i medfør af direktivet fortsat skulle udveksle oplysninger om sundhedspersoner, men i modsætning til i dag, hvor det typisk sker pr. mail og brev, skal det fremover ske via IMI, der samtidig udvides med et nyt alarmsystem.
Med alarmsystemet vil tilsynsmyndighederne – ikke bare i Norden, men i alle EU- og EØS-lande – blive alarmeret, når en national tilsynsmyndighed eller domstol træffer afgørelse om en autorisationsfratagelse eller -indskrænkning. Og det vil ifølge sundhedsministeren være med til at styrke patientsikkerheden:
Alarmsystemet vil styrke tilsynsmyndighedernes muligheder for at holde et vågent øje med læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner, der har fået frataget deres autorisation eller indskrænket deres ordinationsret, så de for eksempel ikke længere må udskrive bestemte former for medicin. Og systemet vil ikke kun omfatte de fem nordiske lande, men en lang række lande i Europa.
Siger Sophie Løhde og forklarer videre:
Fremover bliver det også sådan, at landene skal orientere hinanden senest tre dage efter, der er truffet afgørelse om sanktioner over for en læge eller en anden autoriseret sundhedsperson. Og det er en klar forbedring i forhold til i dag, hvor der ikke stilles krav om, hvor hurtigt tilsynsmyndighederne i de enkelte nordiske lande skal dele oplysningerne med hinanden.
Nordisk Råd har givet grønt lys til ændringen af den nordiske overenskomst, men har samtidig udtrykt bekymring for, om IMI vil være et tilstrækkeligt effektivt redskab til at forhindre sundhedspersoner, der kan udgøre en trussel for patienterne, i at shoppe rundt mellem landene. Rådet foreslår derfor, at man efter to år skal vurdere, om alarmsystemet virker som tiltænkt. Og sundhedsministeren har forståelse for, at rådet gerne vil sikre sig, at det nye system fungerer. Hun siger:
Det er helt afgørende, at tilsynsmyndighederne både herhjemme og i de andre nordiske lande har de nødvendige værktøjer, der kan understøtte dem i deres arbejde med at stoppe læger, der rejser fra land til land og ikke gør deres arbejde godt nok. Og derfor vil vi også følge nøje med i, hvordan det nye alarmsystem fungerer, når det er taget i brug.
Læs 'Ministerrådsforslag om ændring av Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet (Arjeplog-aftalen)'