Skal jeg opereres for det dårlige knæ, eller er det bedre at gå i gang med hård træning? Giver det mening at tage endnu en medicinkur, eller bliver bivirkningerne for store? Vil jeg overhovedet undersøges, eller passer det mig bedre ikke at vide, om jeg måske bliver syg?
Som patient kan det være svært at gennemskue alle fordele og ulemper samt virkninger og bivirkninger, når beslutninger om, hvilken behandling man skal takke ja til, skal tages. Derfor er der brug for, at både patienten og sundhedspersonalet har gode redskaber ved hånden til at sikre, at patienternes egne ønsker og livssituation bliver inddraget i de ofte komplekse behandlingsforløb, hvor det ikke altid er givet ud fra et fagligt aspekt, hvilke til- eller fravalg, der er bedst for patienten. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde siger:
Lægen ved jo en hel masse om, hvordan en bestemt sygdom udvikler sig, og hvordan behandlingen virker – på et rent fagligt plan. Men det er jo patienten selv, der er ekspert i sit eget liv, og som kender alle de aspekter, der er relevante for netop det liv, han eller hun lever. Og derfor er det så vigtigt, at den viden og de ønsker, patienten selv sidder med, kommer bedre i spil, når der skal tages store beslutninger i en behandling.
Regeringen afsatte i forbindelse med finansloven for 2016 40 mio. kr. til at løfte patientinddragelsen i sundhedsvæsenet, og midlerne er nu klar til at blive udmøntet. I alt 38 mio. kr. går til at udvikle redskaber, der skal understøtte den fælles beslutningstagning, såkaldte 'beslutningsstøtteværktøjer'.
Et af de projekter, der modtager støtte fra puljen, handler om kvinder med nydiagnosticeret brystkræft, som skal vælge, om de vil tage imod medicinsk efterbehandling – en behandling, der både er meget kompleks, langvarig og forbundet med svære bivirkninger. Projektet, som Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus står bag, får nu godt 1,6 mio. kr. til at udvikle et konkret beslutningsværktøj, der skal støtte kvinderne i den komplekse beslutningsproces. Sophie Løhde udtaler:
Kvinderne står jo i meget forskellige situationer, når de bliver ramt af brystkræft. Det er jo både unge og ældre kvinder, og det er ikke alle, der har gavn af det samme. Nogle vil måske have meget stor risiko for at udvikle ny kræft efter en operation, mens det for andre vil være bedre at gå til kontroller i stedet for at gennemgå både kemoterapi og strålebehandling. Og her skal der ganske enkelt gøres meget bedre plads til at se det enkelte menneskes behov og ønsker i behandlingen og ikke bare diagnosen.
Blandt de øvrige udvalgte projekter er bl.a. ét, der sætter fokus på patienter med korsbåndskade, som skal vælge en operation til eller fra, ét der skal hjælpe borgere med kort eller ingen uddannelse med at beslutte, om de vil deltage i screening for tarmkræft, og ét der skal klæde gravide kvinder, som tidligere har født ved kejsersnit, på til at vælge mellem vaginal fødsel og kejsersnit til den kommende fødsel.
Samtidig udmøntes også en pulje på 15 mio. kr. til vidensopsamling om patientinddragelse, som fordeles mellem seks projekter.
Fakta om puljerne:
Pulje til udvikling af redskaber, der skal understøtte fælles beslutningstagning:
28 projekter får del i i alt 38 mio. kr. 24 af projekterne er forankret på sygehuse, 1 projekt i en kommune, 2 i almen praksis og 1 projekt er tværsektorielt.
De 28 projekter er hovedsageligt forankret på sygehuse, men også i kommuner og almen praksis. 23 ud af de 28 projekter er samarbejdsprojekter, hvor eksempelvis sygehuse samarbejder med kommuner, almen praksis, interessenter som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, VIBIS og forskningsmiljøer på universiteter mv.
Pulje til vidensopsamling om patientinddragelse:
15 mio. kr. udmøntes til seks projekter. Der er både regioner, kommuner, patientforeninger og videnscentre blandt modtagerne af puljemidlerne.
Det største beløb, 5,5 mio. kr., går således til et samarbejdsprojekt mellem Danske Patienter (ViBiS), Danske Regioner og KL.