Når borgerne bliver akut syge og skal på sygehuset, kommer de fleste ind på særlige døgnåbne akutmodtagelser landet over. Her er speciallæger med i front, klar til at undersøge hvad patienten fejler og gå i gang med en behandling, inden patienten eventuelt sendes op til en anden afdeling på sygehuset.
Og akutmodtagelserne på de 21 akutsygehuse i Danmark er inde i en god udvikling og leverer generelt en høj kvalitet i behandlingen.
Det viser en ny statusrapport over akutmodtagelsernes indsats.
Det er positivt, at akutmodtagelserne udvikler sig i den rigtige retning, så akutte patienter kan blive udredt og behandlet hurtigt. Det er et godt udgangspunkt for at skabe de gode sammenhængende patientforløb, som vi gerne vil have. Men vi kan samtidig se, at der fortsat er udfordringer, og at man på tværs af de enkelte regioner og akutmodtagelser har organiseret sig vidt forskelligt.
Siger sundhedsminister Sophie Løhde og fortsætter:
Regionerne har derfor stadig et stykke arbejde foran sig med at få akutmodtagelserne organiseret bedst muligt, så patienter, der har akut brug for lægehjælp, kan få ensartede behandlingstilbud af samme høje kvalitet overalt i landet.
Ifølge rapporten skal der stadig arbejdes på, at den nye kvalitetsdatabase på akutområdet kan sammenligne kvalitet, effektivitet og service på tværs af regionerne. Regionerne skal blive bedre til at registrere ensartet, og nye data skal offentliggøres løbende.
En anden udfordring er, at flere akutsygehuse ikke kan dække vagterne i natte- og weekendtimerne i et eller flere specialer.
Sundhedsminister Sophie Løhde har bedt Sundhedsstyrelsen om at undersøge muligheden for at lave et særligt akutmedicinsk lægespeciale. Hun udtaler:
Hvis speciallæger i akutmedicin, der kan håndtere alle typer af patienter, kan være med til at give de akutte patienter en mere ensartet og bedre behandling i akutmodtagelserne, så synes jeg bestemt, at det er værd at se nærmere på.
Sundhedsministeren vil også bede Sundhedsstyrelsen opdatere deres faglige anbefalinger for et styrket akutberedskab fra 2007.
Læs: "De danske akutmodtagelser – status 2016"
Fakta:
- Akutmodtagelserne er en vigtig del af den igangværende omlægning af det danske sundhedsvæsen, hvor akutte og specialiserede funktioner samles på færre og større enheder for at styrke rutine og kvalitet. Omstruktureringen understøttes af byggeriet af nye og moderniserede sygehuse for mere end 47 mia. kr. (2016-priser).
- Det betyder bl.a., at Danmark går fra ca. 40 akutsygehuse til 21 af slagsen med døgnåbne akutmodtagelser. Akutmodtagelserne er etableret på grundlag af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i rapporten "Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen" fra 2007.
- De akutte patienter udgør størstedelen af alle indlæggelser på de danske sygehuse. I 2015 havde ca. 1,9 mio. danskere en akut kontakt på et sygehus, svarende til 72 pct. af alle indlæggelser.
- I løbet af 2016 forventer 12 akutmodtagelser at have taget de endelige fysiske rammer i brug, og akutmodtagelsen vil være samlet ét fysisk sted på 17 ud af 21 akutsygehuse.