Bakterier, der er resistente over for antibiotika, tager ikke hensyn til landegrænser.
De kan nemt blive bragt fra andre lande til Danmark, hvor de kan ramme både mennesker og dyr.
Derfor giver det god mening at fastsætte konkrete målsætninger i alle EU-lande for at begrænse brugen af antibiotika og dermed også forekomsten af resistens over for den medicin, der skal slå bakterierne ihjel.
Det mener sundhedsminister Sophie Løhde, som på regeringens vegne støtter en rådsbeslutning i EU om, at der oprettes et nyt såkaldt One Health netværk blandt medlemslandene.
Netværket skal bruges til at drøfte relevante problemstillinger om resistens og dele viden om, hvad der virker.
Derudover forpligter alle medlemsstater sig til at udarbejde nationale handlingsplaner før medio 2017 og præsentere dem for netværket. Handlingsplanerne skal indeholde konkrete mål for at mindske forbruget af antibiotika, fastsat af det enkelte land, så der kan ske en opbremsning i forekomsten af resistente bakterier.
Sundhedsminister Sophie Løhde mener, at kampen mod antibiotikaresistens bør være international. Sophie Løhde siger:
Resistente bakterier er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen og kan have alvorlige konsekvenser for behandlingen af infektioner, f.eks. lungebetændelse. Og alle mennesker risikerer jo at tage de resistente bakterier med ind over vores grænser. Det giver derfor god mening at sætte fokuseret ind i alle lande i EU for at forhindre, at flere og flere bakterier udvikler resistens over for de behandlingsmuligheder, vi har.
Mål for antibiotikaforbrug hos mennesker
Den kommende danske handlingsplan skal præsenteres for One Health netværket i 2017.
Sundhedsministeren har i den forbindelse bedt om, at der bliver opstillet konkrete mål for antibiotikaforbruget hos mennesker i handlingsplanen.
Danmark er også bannerfører i en fælles indsats i Nordisk Ministerråd, der styrker samarbejdet mellem de nordiske lande mod antibiotikaresistens.
Sundhedsminister Sophie Løhde mener derfor, at vi kan være stolte af den danske indsats på området:
Vi har i mange år gået forrest i EU i forhold til samarbejdet mellem sundheds- og fødevaremyndighederne på antibiotikaområdet og på mange måder været foregangsland – også i forhold til overvågning af antibiotikaresistens og forbrug. Men vi kan sagtens gøre mere, især for at bruge mindre antibiotika, men også for at udbrede vores erfaringer til andre lande, så vi kan bekæmpe resistente bakterier.
Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse og sundhed i EU godkender officielt rådskonklusionerne om antibiotikaresistens den 17. juni.
Andre indsatser mod antibiotikaresistens:
- Partierne bag finanslovsaftalen 2016 har afsat 20 mio. kr. til bekæmpelse af antibiotikaresistens og forbrug. Heraf blev der afsat 7,5 mio. kr. til konkrete projekter i regioner og kommuner målrettet antibiotikaforbrug og resistens samt forebyggelse af infektioner.
- I Danmark har der siden 1995 været et samarbejde mellem sundheds-og fødevaremyndighederne om en overvågning af antibiotikaresistens og forbrug hos mennesker og dyr, det såkaldte DANMAP-samarbejde.
- Det Nationale Antibiotikaråd blev oprettet i 2010.
- Danmark deltager i et større fælles europæisk forskningsprogram om antibiotikaresistens og forbrug (Joint Programming Initiative on AMR)