Nye politiske aftaler om abort styrker kvinders selvbestemmelse

03-05-2024

Regeringen har indgået tre brede politiske aftaler, der bl.a. betyder, at abortgrænsen flyttes til 18. graviditetsuge, og at de fem regionale abortsamråd erstattes af et nationalt abortnævn. Samtidig får 15-17-årige mulighed for at få en abort uden forældresamtykke.

Retten til fri abort blev indført i Danmark i 1973 og har siden været en grundlæggende rettighed for kvinder.

For første gang i 50 år skal der nu laves større ændringer i reglerne på abortområdet.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er enige om at hæve abortgrænsen fra udgangen af 12. til udgangen af 18. graviditetsuge.

Det sker for at give kvinder bedre tid og mulighed for at handle på den viden, som de får efter de fostermedicinske undersøgelser, og dermed styrke deres selvbestemmelse.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Efter 50 år er det på tide, at abortreglerne følger med tiden, og vi styrker nu kvinders selvbestemmelsesret. Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen. I Sverige har man haft en 18 ugers grænse siden 1996, og det har ikke ført til en stigning i aborter eller ændret på, hvornår de foretages. Og med aftalerne sikrer vi, at der fortsat vil være betydelig afstand til det tidspunkt i graviditeten, hvor et foster kan være levedygtigt.

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre siger:

Retten til fri abort er helt grundlæggende og afgørende for kvinders liv og muligheder. Rundt omkring i verden rulles den frihedsrettighed tilbage. I Danmark styrker vi i stedet kvinders ret til fri abort, og vi sikrer, at vores 50 år gamle lovgivning bliver tidssvarende. Det handler om den enkelte kvindes frihed, om retten til at bestemme over egen krop og eget liv. Det er en historisk dag for kvinders ligestilling.

Da man i 1973 indførte retten til fri abort og lagde sig fast på en 12. ugers grænse, skyldtes det bl.a., at alle aborter på daværende tidspunkt skete kirurgisk, og dengang indebar en abort efter 12. uge en større risiko for komplikationer.

Siden er der sket meget, og i dag foretages hovedparten af aborter medicinsk tidligt i graviditeten. Det har været medvirkende til, at der ikke længere er en betydeligt forøget risiko for den gravide forbundet med at få en abort. Selvom en medicinsk abort alt andet lige er mindre indgribende end kirurgiske aborter, er det ud fra et sundhedsfagligt synspunkt sikkert at få foretaget en abort i Danmark – også efter uge 12.

Derudover har medicinske teknikker, teknologiske muligheder og fosterdiagnostikken udviklet sig kolossalt de senere årtier og overhalet den nuværende abortlovgivning.  

Nyt nationalt abortnævn

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, og Alternativet har som tillæg til aftalen om at hæve abortgrænsen, indgået en aftale om at erstatte de fem regionale abortsamråd med et nyt nationalt abortnævn.

Det sker for at styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om senabort og dermed undgå de regionale forskelle, som der tidligere har været rejst kritik af.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Der har været for stor forskel på, hvor ofte de regionale abortsamråd har givet tilladelse til aborter efter den gældende ugegrænse. Set med mine øjne er det problematisk. Det er uholdbart, at der er så store forskelle, alt afhængig af hvor man bor i Danmark. Vi etablerer derfor nu et nyt nationalt abortnævn, så vi styrker kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet praksis i hele landet.

Abortnævnet, der skal ligge i Århus, starter sit arbejde 1. juli 2025, og sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager. Abortnævnet skal kunne træffe afgørelse om tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge.

Aftalepartierne er desuden blevet enige om at styrke vejledningen og rådgivningen til gravide, så de er bedre klædt på til at træffe en beslutning om at afbryde eller fortsætte graviditeten.

Derudover skal der tilbydes mere og bedre rådgivning til de kvinder, der har brug for støtte efter en abort og til kvinder, som får afslag på senabort i Abortnævnet.

15-17-åriges ret til abort uden forældresamtykke

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet blevet enige om, at 15-17-årige fremover skal kunne få foretaget abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet.

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre siger:

Vi sænker nu aldersgrænsen, så den fri abort flugter med den seksuelle lavalder. At vælge om man skal have en abort, er en svær situation, og jeg håber, at de unge kvinder kan finde støtte hos deres forældre. Men hvis der er uenighed, skal det i sidste ende være den unge kvindes egen beslutning, om hun vil være mor. Det er hendes krop og hendes liv.

Aftalepartierne har lagt vægt på, at den seksuelle lavalder er 15 år, og at man derfor som 15-årig selv kan træffe egne valg om egen krop.

Derudover kan patienter fra de er fyldt 15 år selv give informeret samtykke til behandlinger i sundhedsvæsnet i medfør af den gældende sundhedslov.

De nye regler på abortområdet vil blive gennemført med en ændring af sundhedsloven.

Lovforslaget fremsættes i løbet af 2024/25 og træder i kraft den 1. juni 2025.

Hovedaftalen og de to tillægsaftaler kan læses her:

Hovedaftale om at styrke retten til den fri abort

1. tillægsaftale om abort uden forældresamtykke (15-17-årige)

2. tillægsaftale om at styrke abortområdet

Pressehenvendelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressevagt:
Tlf.: 21 32 47 27 (modtager ikke SMS)
Mail: pressevagt@sum.dk