Et fald på cyklen. Et sammenstød under sport. Et slag mod hovedet. En hjernerystelse kan på få sekunder vende op og ned på tilværelsen.
Hvert år får omkring 25.000 danskere en hjernerystelse. For de fleste forsvinder symptomerne i løbet af få dage eller uger, men for op mod hver tredje af de ramte bliver det begyndelsen på et langvarigt forløb med hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær – symptomer, der kan gøre det svært at få hverdagen, arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen.
Mange af dem får i dag ikke i tilstrækkelig grad den hjælp, de har brug for. Patienterne oplever uklare henvisningsveje, manglende sammenhæng i deres forløb, og forskellige faglige tilgange til deres behandling afhængigt af, hvor de bor i landet.
Det fremgår af en ny vidensafdækning af hjernerystelsesområdet, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Og det skal der gøres noget ved, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:
Alt for mange mennesker med langvarige symptomer efter en hjernerystelse oplever, at det er svært at få hjælp, og at de ikke mødes med rette forståelse i sundhedsvæsnet. Det skylder vi patienterne at gøre noget ved. For hvis man ikke får den rette hjælp, kan det få store konsekvenser. Det kan eksempelvis blive næsten umuligt at hjælpe til med praktiske ting i hjemmet. Man kan miste evnen til at kunne arbejde og have meget svært ved at have et socialt liv.
Ifølge tal fra KL oplever 65 pct. af kommunerne en øget efterspørgsel efter rehabiliteringsindsatser fra borgere med hjernerystelse. Men kun 39 pct. af kommunerne angiver, at de har rehabiliteringstilbud, som de kan henvise til. Det betyder, at der i dag er betydelige forskelle på den hjælp mennesker med hjernerystelse bliver tilbudt på tværs af landet.
Samtidig er den nyeste viden, om hvordan man bedst behandler mennesker med hjernerystelse både i den tidlige fase og ved langvarige symptomer, i dag ikke tilstrækkelig udbredt. Og registreringen af patienter med hjernerystelse hos egen læge og i kommunerne, hvor mange patienter søger hjælp, er uensartet. Det gør det vanskeligt at skabe et samlet overblik og øger risikoen for, at patienter med behov for mere specialiseret hjælp ikke gribes tidligt nok.
Sophie Løhde fortsætter:
Vi ved i dag mere om, hvordan vi bedst hjælper mennesker med hjernerystelse, og hvor meget det betyder, at man sætter ind med en tidlig, aktiv og personligt tilpasset indsats. Den viden skal i højere grad omsættes i praksis, så hjælpen bliver lettere at få, samtidig med at indgangen til behandling er mere ensartet og bedre koordineret, når symptomerne varer ved.
Læs Sundhedsstyrelsens ’Analyse af indsatsen for mennesker med langvarige symptomer efter hjernerystelse – status, udfordringer og potentialer for bedre forløb’.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil nu på baggrund af vidensafdækningen udarbejde et udspil til, hvordan indsatsen på hjernerystelsesområdet kan styrkes og organiseres bedre. Målet er, at patienter med hjernerystelse og langvarige symptomer gribes tidligere, og at tilbuddene bliver mere ensartede på tværs af landet.