Lovforslaget, som er sendt i høring, består af fire dele, der skal ændre sundhedsloven:
Læs Q and A om lovforslaget
Bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet
Som patient skal man være sikker på, at de sundhedspersoner, man møder, kender de relevante oplysninger for behandlingen. Det kan være journaloplysninger om prøvesvar, aktuel medicin og øvrige oplysninger, som skal til for at skabe tryghed og give oplevelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen.
Det handler om at sikre, at den rigtige viden er i de rigtige hænder på det rette tidspunkt.
Reglerne i sundhedsloven skal ændres, så det bliver muligt at samle udvalgte helbredsoplysninger i et samlet patientoverblik. Overblikket skal kunne bruges af patienten selv og eventuelle pårørende, og af de sundhedspersoner, som patienten er i kontakt med i sit behandlingsforløb.
Det svarer til den løsning, der allerede i dag gælder for det Fælles Medicin Kort.
Samtidig skal sundhedsloven moderniseres, så udgangspunktet bliver, at sundhedspersoner har nem og sikker adgang til relevante oplysninger om patienten, når der er brug for det, for at give patienten den mest optimale behandling i situationen.
Men det skal ske med respekt for den enkeltes ret til fortrolighed og privatliv. Og derfor skal det også være lettere for borgere at få overblik over hvem, der har adgang til deres sundhedsoplysninger til brug for patientbehandling. Patienter vil også stadig – ligesom i dag - have mulighed for at frabede sig, at der indhentes oplysninger om dem.
Endelig bliver det med lovforslaget muligt for autoriserede sundhedspersoner, fx en læge, at få teknisk hjælp til at slå op i patientjournaler i forbindelse med kvalitetsarbejde.
Mulighed for brug af nationale sundhedsregistre i direkte patientbehandling
Oplysninger om tidligere patienters helbredsforløb kan være af afgørende betydning, når en læge skal behandle en patient med en tilsvarende sygdom. For at sikre en bedre behandling i fremtiden foreslås det derfor, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at autoriserede sundhedspersoner kan indhente helbredsoplysninger i elektroniske systemer (patientjournaler og nationale sundhedsregistre) om andre patienter.
Det kan fx være for at skabe et bedre grundlag til at træffe beslutning om, hvilken behandling en patient skal tilbydes, eller for at stille den rigtige diagnose.
Men det er vigtigt, at oplysninger om andre patienter indhentes med respekt for patienternes krav på fortrolighed. Sundhedsministeren vil derfor ikke åbne op for denne mulighed, før det er teknisk muligt at indhente oplysningerne om andre patienter i pseudonymiseret form (dvs. at oplysningerne ikke kan ledes tilbage til patienterne uden brug af supplerende oplysninger).
Klare rammer for indberetning af relevante, strukturerede helbredsoplysninger fra praksissektoren
Praksissektoren med almen praksis og de praktiserende speciallæger skal spille en stærkere rolle i fremtidens sundhedsvæsen, og samarbejdet på tværs af kommunal pleje, praksissektor og sygehus skal intensiveres de kommende år. Når flere opgaver skal løses hos de praktiserende læger er det afgørende med bedre viden om den del af patienternes forløb, som varetages i praksissektoren, så kvaliteten kan udvikles og der kan skabes sammenhæng i patientens forløb i hele sundhedsvæsnet.
Derfor skal praksissektoren i højere grad dele relevante, strukturerede data og oplysninger med det øvrige sundhedsvæsen. Det kan fx være helbredsoplysninger om diagnoser og ydelser for kræftpatienter og kronikere, der tilses af både egen praktiserende læge og på sygehuset, og måske også deltager i et genoptræningsforløb hos kommunen. Oplysninger uden relevans for patientens behandling, som er givet til lægen i fortrolighed, skal forblive fortrolige, og vil selvfølgelig ikke blive delt.
Bedre lovgrundlag for opfølgning på børnevaccinationsprogrammet
Det er vigtigt med en høj vaccinationstilslutning, så alle børn bliver beskyttet imod smitsomme sygdomme. De seneste år er tilslutningen blevet bedre, bl.a. fordi der sendes breve ud til forældre, der minder om vaccinationerne.
Trods fremgangen lever Danmark fortsat ikke op til de internationale mål, som WHO har fastsat for fx mæslingevaccinationer. WHO’s mål hedder mindst 95% for de første to vaccinationer. Men i Danmark er tilslutningen til vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinationen) på 94% for den første vaccination og 88% for den anden vaccination.
Derfor foreslås det at udvide påmindelsesordningen, så Statens Serum Institut kan sende flere påmindelser til forældre – også før tidspunktet for en anbefalet børnevaccination.
Baggrund:
I juni 2018 indgik alle Folketingets partier en politisk aftale om bedre brug af sundhedsdata. Konkret er aftalepartierne enige om at modernisere lovgivningen på fire områder. Det drejer sig om:
1. at sikre bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde i sundhedsvæsnet
2. at sikre klare rammer for brug af nationale sundhedsdata i sundhedsvæsenet
3. at sikre klare rammer for dataindberetningen i praksissektoren
4. at skabe bedre lovgrundlag for opfølgning på børnevaccinationsprogrammet
Med henblik på at udmønte den lovgivningsmæssige del af den politiske aftale har sundhedsministeren sendt udkast til lovforslag om bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet og påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination i høring i perioden 24. september til 23. oktober. [indsæt link til udkastet til lovforslaget]
Læs mere om udspil og aftale