Mæslinger, fåresyge, kighoste, polio, røde hunde og hjernehindebetændelse. Det er nogle af de alvorlige sygdomme, der kan forebygges gennem de vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram.
Det program var der sidste år flere danske børn, der blev en del af.
Tilslutningen til samtlige vacciner i 2018 var nemlig enten steget eller lå på samme høje niveau som det gjorde i 2017. Det viser tallene i den årlige Børnevaccinationsrapport, som offentliggøres i dag.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Tallene er for mig at se et bevis på, at vi er på rette spor, og at de mange forskellige indsatser, vi i regeringen har prioriteret, har virket. Det er jo alvorlige sygdomme, der vaccineres for i vaccinationsprogrammet, og det er vigtigt med en bred tilslutning. Samtidig vidner blandt andet det mæslingeudbrud, vi har set i starten af 2019 jo desværre også om, at vi ikke er i mål endnu, og at der er behov for at fortsætte indsatsen.
Ud over den stigende tilslutning til børnevaccinationsprogrammet, er der i 2018 sket en kraftig stigning i antallet af unge piger, der bliver vaccineret mod livmoderhalskræft. For de piger, der blev 12 eller 13 år i 2018 er dækningen steget med 14 procent for den første vaccine og 16 procent.
I alt blev hele 20 procent flere unge kvinder vaccineret mod HPV i 2018 i forhold til året før.
Nye initiativer på vaccinationsområdet
2018 blev også året, hvor regeringen med udspillet ”En endnu stærkere vaccinationsindsats: De mange skal beskytte de få” sammen med Dansk Folkeparti prioriterede i alt 158 millioner kroner til en række nye initiativer på vaccinationsområdet.
Blandt de nye initiativer er at sundhedsplejerskerne skal uddannes til at være vaccinationsambassadører, og at drenge fra 1. juli 2019 også vil blive tilbudt HPV-vaccination.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Med HPV-vaccinationen står vi med en vaccine, der kan forebygge livmodershalskræft hos pigerne og som kan beskytte drengene mod en række sygdomme. Derfor er det godt og vigtigt, at vi nu fra første juli i år også giver drengene mulighed for at få vaccinen. Jeg både tror og håber, at rigtig mange drenge i 12-årsalderen vil tage imod det nye tilbud.
Derudover blev der i april 2018 indført et permanent tilbud om gratis MFR-vaccination af voksne. Tilbuddet er målrettet personer født efter 1974, da de er mere sårbare over for sygdommen end de ældre generationer, der ofte har været smittet som børn. I 2018 blev i alt 3.614 voksne vaccineret imod mæslinger, og i de første ca. to og en halv måned af 2019 har 6.500 voksne taget imod tilbuddet om at blive MFR-vaccinereret gratis.
I alt har mere end 10.000 voksne nu taget imod det gratis tilbud om vaccinen.
Læs mere i Børnevaccinationsprogrammet – Årsrapport 2018 (PDF)
OM RAPPORTEN
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen har i fællesskab lavet årsrapporten for børnevaccinationsprogrammet 2018. Rapporten indeholder information om vaccinationsprogrammet, tilslutningen til vaccinerne, indberettede bivirkninger og utilsigtede hændelser.
BAGGRUND
- Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og børne- og socialminister Mai Mercado præsenterede i oktober 2018 et vaccinationsudspil målrettet at sikre et stærkere vaccinationsprogram.
Læs mere:
En endnu stærkere vaccinationsindsats: De mange skal beskytte de få
- Som led i satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat i alt 5 mio. kr. til dels en nuanceret informationsindsats vedr. HPV-vaccination af piger, dels et pilotprojekt om HPV-vaccination af drenge i alderen 15-19 år, der er til drenge.
Læs mere:
Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har målsætninger for vaccination mod mæslinger, kighoste og polio. For mæslinger anbefaler WHO, at vaccinationsdækningen er på minimum 95 % i hele befolkningen. I Danmark betyder det, at mindst 95 % af alle børn får begge MFR-vacciner. WHO anbefaler også, at minimum 95 % af alle børn skal have DiTeKiPol/Hib-vaccinerne.