Svar fra ministeriet på spørgsmål stillet af kommune i februar 2015:
'I love og bekendtgørelser anvendes udtrykket ”kommunalbestyrelsen” i forbindelse med udøvelse af en kommunal beslutningsret (afgørelser, aftaler m.v.), eller ansvaret for opgavevaretagelsen (i modsætning til den geografiske enhed). Denne formulering understreger imidlertid alene, at alle afgørelser m.v., der træffes af kommunen, er en del af kommunalbestyrelsens ansvar, uanset om den konkrete opgave varetages af et udvalg eller forvaltningen., jf. punkt 4.1.1.2. og 4.1.7. i Økonomi og Indenrigsministeriets (ØIM) vejledning nr. 192 af 28. juni 2001 og regeludstedelse i forhold til kommunerne.
I punkt 4.1.7. i ØIM’s vejledning anføres:
”4.1.7. Delegation inden for den kommunale organisation
Som nævnt ovenfor i afsnit 4.1.2. er der som udgangspunkt fri adgang til delegation inden for den kommunale organisation.
Det forhold, at en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, er som udgangspunkt alene udtryk for, at opgaverne skal løses i kommunalt regi.
Kommunalbestyrelsen har således som udgangspunkt mulighed for at delegere udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den kommunale administration. Kommunalbestyrelsen er dog afskåret fra at overlade udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den kommunale administration, hvis andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen.
Der gælder som udgangspunkt et delegationsforbud, hvor det er bestemt i den kommunale styrelseslov, at kommunalbestyrelsen er det kompetente organ. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne i styrelsesloven til forskel fra anden lovgivning, der beskriver kommunalbestyrelsens kompetence vedrører indretningen af det kommunale styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de indbyrdes kompetenceforhold mellem de kommunalpolitiske organer.
Herudover kan det følge af en sags beskaffenhed, at behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen i et møde og altså ikke kan overlades til et udvalg eller til forvaltningen. Dette kan være tilfældet i sager, der angår kommunalbestyrelsesmedlemmers egne forhold (fritagelse for hverv, stort set alle beslutninger om vederlæggelse m.v.), og sager, der på grund af deres betydning eller karakter i øvrigt i særlig grad forudsætter politisk behandling, bl.a. med den deraf følgende mulighed for eventuelle mindretal for at tilkendegive en afvigende opfattelse.
Ved udarbejdelse af regler, der overlader en beslutningsret til kommunalbestyrelsen, er det vigtigt at tage stilling til, om der er tale om et kommunalt anliggende af en sådan særlig karakter, at kommunalbestyrelsen selv skal træffe beslutning vedrørende det pågældende anliggende. Såfremt det undtagelsesvis er hensigten, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i et møde, bør dette fremgå af lovteksten.
Som eksempel kan nævnes § 25 i beredskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000), der har følgende ordlyd:
"Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.
Stk. 2. Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab. Planen skal vedtages af amtsrådet i et møde."
Der er ikke i regnskabsbekendtgørelsen* fastsat et udtrykkeligt krav om, at en decisionsskrivelse skal behandles af kommunalbestyrelsen i et møde. Efter vores opfattelse, er behandling af decisionsskrivelser derfor omfattet af den fri delegationsret i den kommunale organisation, medmindre der i eller via ØIM’s regnskabsregler er en pligt til politisk behandling i et kommunalbestyrelsesmøde eller i Økonomiudvalget. Dette spørgsmål henhører dog under ØIM, som rette myndighed.
*på svartidspunktet: dagældende bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. '